I kata lærer vi at bekæmpe imaginære modstandere med et
helt spekter af forskellige teknikker. I kumite lærer vi at bruge disse
teknikker mod en modstander. Kumite er i træningen delt op i forskellige
former, der har til formål, at træne bl.a; Overblik,
afstands-bedømmelse, timing og rigtig brug af åndedræt/kime.
De første kumiteformer er med aftalte angreb, hvor teknikkerne skal
auto-matiseres og det er her vigtigt, at alt indlæres korrekt og
grundigt, da de første kumite former danner basis for den frie kamp, der
kommer senere hen. Vi starter med Gohon kumite, Kihon Ippon
kumite, senere kommer jiyu ippon kumite. Efter det kommer
jiyu kumite (fri kamp).
Fri kamp (Jiyu kumite) er den mest avancerede del af karate.
På mange måder kan den minde om boksning med den væsentlige undtagelse,
at angrebene standses, lige før der opnås kontakt med målet. Grunden
hertil er, at der kunne opstå farlige situationer, hvis en af kæmperne
ramte modstanderen med et nøjagtigt ført angreb.
Den der begynder på Jiyu Kumite for tidligt, uden først at have trænet
de fundamentale grundteknikker nok, vil meget hurtigt blive overhalet af
den person, der har trænet sine grundteknikker længe og
samvittighedsfuldt.
Shiai kumite (sportskarate). I sportskarate afholdes konkurrencer
med det ene formål at bedømme deltagernes evner. Det er vigtigt at
understrege at der i dag er en tendens til at lægge alt for stor vægt på
at vinde turneringer. Selve kampen består af en fri udveksling af stød,
slag, spark og parader, indtil en af deltagerne får et præcist
gennemført angreb ind mod en af modstanderens vitale dele. Kampen
standses og alt efter graden af den udførte teknik, eller mangel på
samme, gives et helt (Ippon) eller halvt point (Wazari).
Bedømmelse: Nøjagtigheden og effektiviteten af et stød, slag
eller spark mod det tilsigtede mål, afgøres bl.a. af følgende ting:
korrekt stilling og balance af kroppen (før og efter angreb), kraftfyldt
angreb eller svagt angreb, og rigtig afstand i afslutningen af angrebet.
